Tiden går. Det er forår og huset to yngste mastiffer har udviklet sig fra små til store.
Adderley´s Make My Day (Eastwind´s Ivory Touché x Sveahovs Yggdrasil Mater Amata) fylder 1 år, og det bliver fejret med et lækkert, kæmpe kødben.
Theo, som han kaldes, er en stor, glad dreng, der endnu ikke helt har styr på sine lemmer, og som opfordrer alle de øvrige hunde til fjol og leg.
Mastiffen er en gammel race. Den har eksisteret i England i over 2000 år. Mastiff-type lignende hunde har eksisteret i århundrede overalt i Asien, Mellemøsten og især i Europa. Man formoder, at fønikerne bragte mastiffens forfædre til England. Da romerne invaderede England (år 55 f.Kr.) fandt de mastiffen så imponerende, at der blev oprettet eksport af racen til Rom, hvori mastifferne indgik i kampe med løver og bjørne i Collosseum.