|
Birka kommer også fra Kennel Caledonia, og erobrede vort hjem 10 uger gammel. Hun har altid været en nem mastiff og indrettet sig efter omgivelserne. Jævnligt ”fælder” hun et træ, som hun løber rundt med i haven, og stolt opfordrer vore andre mastiffs til leg. Vi har erfaret, at hun passer godt på både os og sine hvalpe. Foruden sit smukke ydre, som gør sig godt på div. udstillinger, kender vi herhjemme hendes indre værdier og styrker. Hun er en stor og velbygget tæve, med et dejligt velproportioneret hoved samt maske - en kraftig hals og bredt og dybt bryst. Dejlig ryglinie og velvinklet bagtil med gode kraftfulde bevægelser. Susie Farber - hendes opdrætter - synes, Birka er én af de bedste mastiffer, hun har opdrættet. Birka er mor i øvrigt til Adderley´s A Lot Like Love og Adderley´s Miles Ahead. |